Category Archives: Tip & Tricks


Hjælp til forælder med udklædning til børn

Hvis du er en heldig enten mor eller far til en dejlig lille en, så ved du, at man som forælder gerne vil gøre det allerbedste for sit barn. Dette gælder både med de helt store ting som skole, opdragelse og livskvalitet, men også med de helt små og mere materielle ting. Skal dit barn for eksempel til en udklædningsfest, så betyder det uden tvivl noget for dig, at dit barn kommer med en af de allerbedste og mest kreative udklædninger. Samtidig er det også vigtigt, at barnet selv er glad for det outfit som han eller hun kommer i.

Som forælder kan lysten til at præstere – for både ens egen og ens barns skyld – være et kæmpe stressmoment. Man kan let bruge mange aftener på at sidde oppe og spekulere, bekymre sig og bryde sit hoved for at være ekstra kreativ. Ofte ender man med i panik at hive et gammelt kostume frem fra gemmerne eller låne naboens. Men der er faktisk ingen grund til hverken at stresse eller nøjes -for med internettet til hjælp, kan man efterhånden finde alt mellem himmel og jord inden for udklædning til børn.

Find det helt rigtige kostume til netop dit barn

Når du skal vælge imellem de mange sjove muligheder inden for udklædning til børn, er det faktisk kun fantasien der sætter grænserne. Der er så meget at vælge imellem, at dette faktisk også kan være en grund til stress. Men her er det vigtigt først og fremmest at vælge ud fra ens barns personlighed og ønsker. Har man et barn som er vild med prinsesser og lyserøde ting, er kostumer inden for denne kategori et oplagt valg. Er barnet mere til action, kan man ty til et kostume som passer bedre til denne personlighed.

Legetøj er den perfekte gaveide til børn i alle aldre

Hvis man skal til barnedåb eller børnefødselsdag, er det som oftest almindelig høflighed at have en lille gave med til barnet. Alt efter barnets alder kan eksempler på gode gaveideer blandt andet være en hue, sokker eller andet påklædning. Det kan dog nogle gange være lidt af en udfordring at finde påklædning til små børn, da både barnet of dets forældre helst skal kunne lide tøjet. Af den grund er der mange der er varsomme med at give børnetøj i gave hvis ikke de har en klar ide om hvad der vil passe til barnet og hvad forældrene vil gå med til at deres barn går med.

En anden gaveide som ofte er et sikkert hit for børn i alle aldre er legetøj. Men selvom legetøj generelt set er en helt udmærket gaveide, betyder det ikke nødvendigvis at alt legetøj passer godt til alle børn. Dertil kommer dilemmaet med prisen på legetøjet. Noget legetøj fra bestemte mærker og leverandører er meget dyrt, og man kan hurtigt komme til at skulle betale flere hundrede kroner for selv relativt små stykker legetøj. Heldigvis er det også muligt at finde billigt legetøj, specielt hvis man kigger på hjemmesider såsom denne: https://legetoejseksperten.dk/shop/frontpage.html. På sådanne sider er det ofte muligt at få populært legetøj af god kvalitet til en langt billigere pris end hos mange fysiske butikker.

 

Børns præferencer for legetøj ændrer sig

Det giver sig selv at ikke alt legetøj passer til alle børn. Nogle børn foretrækker at lege med dukker eller actionfigurer, mens andre hellere vil lege med puslespil eller biler. Hvis man skal købe legetøj til et barn er det altså nødvendigt at man danner sig et billede af hvad barnet interesserer sig for inden man køber noget. I forbindelse med dette kan det ofte være en god ide at spørge barnets forældre om hvad barnet ofte leger med. Noget der er vigtigt at huske på er at børns interesser kan variere meget igennem deres opvækst og udvikling. Deres præferencer har det med at følge med alderen, og der er af den grund ingen garanti for at det legetøj de legede med for nogle måneder siden stadig er hvad de foretrækker at lege med.

Typisk ser man at børnene igennem opvæksten ændrer dramatisk på hvad de leger med og hvordan de leger. Når de er helt små er det for eksempel typisk nok for dem at køre rundt med en legetøjsbil på gulvet, men senere hen kan de begynde at lege kapløb med flere biler på en gang. Det er altså ikke blot børnenes interesser der ændrer sig, men også måden hvorpå de leger med deres legetøj der undergår en udvikling i takt med at børnene bliver ældre. Netop af den grund er det vigtigt at sætte sig godt ind i hvilken slags legetøj et barn nyder at lege med inden man køber en eventuel gave.

 

Legetøj kan hjælpe med hjernens udvikling

Hvis man er på udkig efter en dåbsgave er det ikke sikkert at barnet har nogen form for foretrukket legetøj. Hvis dette er tilfældet, og hvis man stadig gerne vil give et stykke legetøj, kan det være en god ide at købe noget som er med til at stimulere barnet og udvikle dets hjerne. Dette kunne for eksempel være puslespil eller byggeklodser. Puslespil er med til at udvikle børns kognitive færdigheder, mens byggeklodser stimulerer og udfordrer børns tålmodighed, kreativitet og finmotorik. En anden god ide til en dåbsgave er et musikinstrument eller en rangle. Musikinstrumenter eller legetøj der kan producere lyde – såsom rangler – er også gode bud, da disse er med til at stimulere børns sanser og udvikle deres musikalske evner.